yes2mail - om yes2Mail
  yes2mail - aftalebetingelser
  yes2mail - persondata
  yes2mail - personerne bag
  yes2mail - partner
  yes2mail - det vi tilbyder
  yes2mail - SPAM politik
  Yes2mail - udbetalinger
 
Om Yes2Mail
Yes2mail var den første kommercielle e-mail database i Danmark etableret af de to direct marketing folk Palle Toft og Claus Due. Det skete i 1998 under navnet noSPAMemail, og selvom ingen almindelige mennesker den gang forstod, hvad spam betød, så var der stor opmærksomhed omkring det, vi havde gang i. Det blev til et hav af interviews og omtaler i dagblade, fagblade, radio og TV. En 5 minutters TV optræden lagde vores server ned en hel dag. Folk var begejstrede ved tanken om at modtage målrettede kommercielle e-mails med reklamer. Tilgangen til databasen var (efter datidens målestok) stor.

Claus Due optrådte som Internet guru og som førende kapacitet inden for e-CRM på alle mulige konferencer og seminarer.

Medlemmerne i databasen var begejstrede, og de klikkede og købte på livet løs. Annoncørerne var lige så begejstrede, for vi talte om klikrater på 70-80 % på målrettede kampagner. Nogle kampagner nåede endda klikprocenter på over 100 %, fordi tilbuddene blev videresendt til venner og kolleger.

Nogle af vores medlemmer var så begejstrede, at de valgte at blive konkurrenter. Det var sådan, vores konkurrenter af i dag startede. Sådan startede Fairgain, Jatak, Forbrugerliv og en række andre, der siden er gået i glemmebogen.

Så sprang boblen, og konkurrenterne faldt om ørerne på os. Vi snublede kun, for vi havde ikke så langt at falde. De fleste af vores konkurrenter havde takket være meget store venturetilskud pustet deres omkostninger op, så de krakkede på stribe. Enkelte overlevede til i dag, alene fordi venturekapitalisterne lod dem gældssanere. Vi havde også en hård tid.

De to grundlæggere Palle Toft og Claus Due blev enige og at gå hver til sit, og Palle forlod forretningen i 2003. Claus fortsatte som medejer og i bestyrelsen. Undervejs var yderligere to medejere kommet til, og der blev ansat en administrerende direktør Jakob Vibild, der senere også blev medejer.

Efter nogle hårde år er medlemsdatabasen efterhånden tæt på at indeholde 50.000 aktive medlemmer, der har tilmeldt sig for at modtage målrettet e-mail reklame. Og verden ser lysere ud.

I dag har vores medlemmer samme fordele af medlemskabet som altid + en del nye. Blandt de nyere tiltag er vi glade for at kunne præsentere samarbejdet med WWF Verdensnaturfonden, Forældreforeningen børn & unge med kræft samt Hus Forbi, der alle modtager et voksende beløb i støtte fra os takket være donationer via de e-mail kampagner, vi kører. Men det er også værd at nævne vort udvidede loyalitetsprogram, hvor medlemmerne gennem optjente lodder har mulighed for at deltage i lodtrækninger om gaver såvel som kontante gevinster.

Uanset, om du er medlem eller annoncør, så kan vi med sikkerhed sige:

yes2mail - det betaler sig


 
 
Copyright 1999-2004 by Yes2mail ApS - All rights reserved
Yes2mail ApS, Slotsgade 2, 5. sal, DK-2200 København N.
Telefon: 70 23 44 43 - Email: info@yes2mail.dk